Husk mig Ikke oprettet? Klik her  
  AGF   Brøndby IF   FC København   FC Midtjylland   FC Nordsjælland   Hvidovre IF   Lyngby BK   OB   Randers FC   Silkeborg IF   Vejle BK   Viborg FF  
               
Information om cookies   Besøg os på Facebook   Følg os på Twitter   Gå til vores nyhedsfeed  
 
 
 
  Historier  
  Næstved formåede tilbage i 1982 at holde nullet i 11 kampe i træk  
     
  ©danskfodbold.com  
 
1. division: Onsdag 12. november 2014, kl. 11.07
 
  Brønshøj med flot række clean sheets  
  Da Vendsyssel i weekenden udlignede til 1-1 mod Brønshøj BK, ødelagde de samtidig Brønshøjs streak på clean sheets i træk. Otte nummer i træk er dog klubrekord.  
     
  Af Jan Vinberg Eliassen  
 
 
  Efter at Brønshøj i den forgangne weekend spillede 2-2 mod Vendsyssel fik danskfodbold.com en henvendelse fra Brønshøjs keeper Nicklas Dannevang. Spørgsmålet lød:

- Vi har holdt modstanderne fra at score forholdsvis længe, vel nærmest de seneste 2 måneder, så kan I oplyse mig om, hvad divisionsrekorden (Superliga, 1. og 2. division) er for flest kampe uden at indkassere mål?

Lad os starte med facts, Brønshøj har siden den 28. september holdt nullet i seks 1. divisionskampe i træk via 0-0 mod FC Fredericia, 1-0 over AB, 2-0 over Skive IK, 1-0 over HB Køge samt 0-0 mod både FC Roskilde og FC Fredericia (igen). Udover de seks clean sheets i 1. division, har Brønshøj BK også besejret OB (1-0) og Jammerbugt FC (2-0) i DBU pokalen, hvilket bringer det totale antal clean sheets i træk op på otte styks.

Men desværre for Nicklas og Brønshøj BK er hverken de 6 eller 8 clean sheets i træk en rekord.

Ses der isoleret på divisionsbold har Thisted FC rekorden. De holdt nullet i 10 kampe i træk i 2. division vest i 2007-2008. De tabte dog en pokalkamp til AGF med 0-2 den 26. september 2007, så blandes pokalkampe ind i det regnestykke, holdt Thisted FC nullet i 8 kampe i træk.

Næstved BK præsterede i 1. division i 1982 at holde nullet i ni kampe i træk fra maj til september 1982. Divisionsmæssigt ikke helt så godt som Thisted FC, men til gengæld vandt Næstved BK to pokalkampe med clean sheet i samme periode, ergo har Næstved BK den største antal clean sheets på divisions- og pokalniveau.

Udover at give Nicklas Danevang ovenstående svar, benyttede vi lejligheden til at stille ham et par hurtige spørgsmål om de otte clean sheets.

Har du nogensinde oplevet noget der mindede om det her før?
- Nej, aldrig. Vi havde også en del clean sheets i træk i sidste sæson, men otte styks i træk – det er først gang for mig, også hvis man tæller mine år som ungdomsspiller med. Man hører jo meget sjældent om så mange clean sheets i træk, så det var jo næsten surrealistisk med otte styks.

Begynder man som keeper at føle sig “uovervindelig"?
- ja, lidt. Efter de første clean sheets, begynder man at få den der følelse af, at ”de scorer ikke i dag”.

Hvornår indsneg tanken sig om, at det her måske – måske ikke – var en rekord?
- Det var nogle fans der gjorde opmærksom på, at vi var ved at snuse til en rekord. Efter fem kampe med rent bur, kom vores træner og sagde, at holdt vi nullet i næste kamp, var det lig med ny Brønshøj rekord. Det er med til at få en til at tænke på. at hvor mange clean sheets kan man nå op på i træk – og gad vide, hvor højt det vil placere en på en dansk rekordliste?

- Men når kampen først er i gang, tænker man ikke på det. Man tænker heller ikke på det, før kan har gang i en 3-4 kampe med rent bur – men så begynder man også at tænke lidt på det. Hvor mange clean sheets kan man mon nå i denne omgang.

Var du ekstra bitter, da Vendsyssels Mads Greve udlignede til 1-1 ti minutter før tid?
- Nu er det værste jeg ved, når nogen scorer mod mig. At vores streak stoppes, tænker man ikke over i kampens hede, der er man bare ærgerlig over, at de scorede.

- Men efterfølgende er det da ærgerligt at de scorede (både til 1-1 og 2-2). Men OK, vi nåede otte kampe i træk uden mål imod. Og det er da sjovt at vi slår en klubrekord fra 1981, at jeg – men så sandelig også resten af holdet – på den måde indskriver os i klubbens historie.

Jeres streak stoppede som sagt efter otte kampe, men nu er I vel på jagt efter en ny rekord?
< Naturligvis. Vi jagter altid nullet. Men lad os først få et par stykker hevet i land, og så må vi se hvor langt vi kan komme denne gang.
 
     
  Brønshøjs kampe i 1. div | Stillingen i 1. division | Historiearkiv  
     
 
 
 
  Søg i historier  
     
 
 
     
 
  Historier om dansk fodbold  
  Ikke set yngre siden 1970  
  Silkeborg IF sætter ny Superligarekord  
  Karantænereglerne er blevet justeret  
  Straffespark nummer 1.000  
  FCKs 11. mesterskab og et par rekorder  
  29 hjemmekampe uden nederlag  
  Søndagskamp nr. 3.000  
  OB bedst fra 11-meters pletten  
  Falk scorede nr. 1.200 for OB  
  Kan FC København udbygge rekorden?  
  Kan Bruninho slå rekorden?  
  Flere historier