| |
| |
 |
| |
| |
|
|
| |
AIK 65 Strøby er for fjerde gang med i Landspokalturneringens afsluttende runder - og det er åbenbart lykkens gang ... |
|
| |
|
|
|
| |
|
AIK 65 Strøby største pokal-sensation?
Med den sjællandske serie 2 klubs kvalifikation til ottendedels-finalerne, så er der skabt mulighed for LP-historiens største overraskelse.
Af
Søren Elbech
Det er ikke første gang, et serie 2-hold er kommet så langt i pokalturneringen. Faktisk er det tredje gang.
I 1974/75-udgaven af Landspokalturneringen blev JAI (JBU) - Jydsk Akademisk Idrætsforening - den første serie 2-klub, som nåede til ottendels-finalerne. Klubbens kampe var følgende:
1. runde: Kerteminde BK (FBU, Fynsserien) 2-4 JAI
2. runde: JAI 4-0 Støvring IF (JBU, serie 1)
3. runde: JAI 2-1 Vojens B&IK (JBU, Jyllandsserien)
4. runde: JAI 1-4 B 1909 (FBU, 2. division)
I 1976/77 gentog Horne IF (JBU) bedriften:
1. runde: Horne IF 5-0 Als BK (JBU, Jyllandsserien)
2. runde: Horne IF 3-2 OKS (FBU, Fynsserien)
3. runde: Horne IF 4-3 Stubbekøbing BK (LFBU, LF-serien)
4. runde: B 1909 (FBU, 2. division) 4-2 Horne IF
AIK 65 Strøby skal i ottendedels-finalerne møde Superliga-mandskabet fra FC Nordsjælland. Fortsætter sydsjællænderne sejrsmarchen, så vil dette indebære pokal-historiens allerstørste sensation.
Hidtil er det nemlig blot forekommet én gang, at en klub fra en serie lavere end lokalunionernes øverste række har besejret et hold fra dansk fodbolds absolutte top.
Den 3. august 1976 var 1. divisionsholdet Næstved IF, forsvarende bronze-vindere fra 1975, planmæssigt foran 2-0 ved pausen hjemme mod Frederikssund IK (SBU, serie 1), men med tre scoringer til udeholdet i de sidste 10 minutter, herunder et Næstved-selvmål, så var sensationen perfekt.
Kuriøst nok, så besejrede AIK 65 Strøby netop Frederikssund IK i sidste runde af pokalturneringens indledende runder under SBU dette forår, og kvalificerede sig dermed til de afsluttende runder.
Siden introduktionen af Superligaen er det kun forekommet tre gange, at et Superliga-hold er blevet slået ud af pokalturneringen af et hold uden for Danmarksturneringen. Første gang var i efteråret 2000, hvor AC Ballerup hjemme vandt 2-0 over Haderslev FK, og sønderjyderne var sidste efterår igen i overskrifterne, da Nordvest FC tog såvel SønderjyskE som AC Horsens under kærlig behandling, inden FC København satte en stopper for Holbæk-klubbens fremturen i semifinalerne dette forår.
|
|