De seneste to uger har vi modtaget en del henvendelser omkring FC Midtjylland-angriberen, Frank Kristensen, der er blot fem mål fra at runde 100 scoringer i Superligaen. Henvendelserne drejer sig primært omkring to annullerede mål fra marts 2003.
Lad det være sagt med det samme: vi er svært passionerede omkring rekorder, streaks, historisk-statistiske vinkler og når ”runde” hjørner opnås – det ved enhver læser af danskfodbold.com. Helt naturligt følger hermed en lige så stor passion for korrekte informationer og for at præsentere en research, som ikke findes andetsteds.
Vi synes, at diskussionen omkring Frank Kristensens målscoringer er mere fokuseret på nyhedsværdien af scoring nummer 100 end at få verificeret fakta, og derfor har spørgsmålet efterhånden antaget principiel karakter. Vi benytter derfor anledningen til at indvie vor læserskare i den bagvedliggende logik samt de generelle retningslinjer, vi benytter og som kan anvendes uanset resultatet af kampen.
Den 23. marts 2003 mødtes AB og FC Midtjylland på Gladsaxe Stadion. Oprindeligt endte kampen 1-2, og samtlige tre mål blev scoret af Frank Kristensen - herunder altså et selvmål. Med et kvarter tilbage af kampen havde AB indskiftet Lennart Lynge Larsen, men da han ikke var spilleberettiget, så blev kampens resultat efterfølgende af DBU - i henhold til Propositionerne for Danmarksturneringen i fodbold - omstødt til 0-3.
Hvor selve kampen står ved magt, f.eks. hvad angår spilleminutter og gule kort, så blev den sportslige udgang på kampen omgjort til en administrativ, skrivebords-afgørelse. Dette er hovedhjørnestenen i vor argumentation. Da kampens sportslige resultat ikke længere tæller, så kan målene – som akkumulerer til den sportslige afgørelse – ikke længere gælde. Som konsekvens har vi slettet såvel Frank Kristensens to scoringer for FC Midtjylland som det selvmål, han scorede til fordel for AB.
Nogle vil argumentere, eftersom FC Midtjylland vinder kampen med 3-0, at Frank Kristensens to mål da kan tælle som ”to ud af tre”. Men, hvad om FCM havde vundet den oprindelige kamp med 4-2 og Frank Kristensen havde scoret samtlige fire mål for midtjyderne? Resultatet ville fortsat blive omstødt til en 3-0 sejr, men ville så blot tre ud af fire mål tælle?
Eller, hvad om de fire mål var fordelt med to til Frank Kristensen og to til med-angriber Bo Hansen? Hvilken angriber skulle da give afkald på et mål?
Ovenstående eksempler skal illustrere logikken i at slette scoringerne samt vores holdning om at have klare og entydige retningslinjer, der er langtidsholdbare, fremfor opportunt at beslutte fra kamp til kamp, hvad der skal være gældende eller ej.
Vores metode betyder således også, at summen af FC Midtjylland-spilleres scoringer stemmer overens med klubbens samlede antal mål i Superligaen, eftersom 3-0 sejren mod AB i marts 2003 opføres som opnået ved tre "skrivebords-mål".
Vi runder af med kort at opremse, hvem der har scoret 100 mål i Superligaen, og hvem der er tæt på:
