| |
| |
 |
| |
|
 |
| |
| |
|
|
| |
Landsholdets vej til ottendedelsfinalerne ved VM i Sydafrika næste sommer går over Holland, Japan og Cameroun. |
|
| |
|
|
|
| |
|
VM mod Holland, Japan og Cameroun
Mens Danmark har mødt Holland masser af gange, bliver næste sommers VM-kampe mod Japan og Cameroun kun kamp nummer to og tre mod de to nationer.
Af
Jan H. Jensen
Det blev en blandet pulje, som Danmark kom i, da der i dag blev trukket lod til de indledende grupper ved VM i Sydafrika næste sommer.
Danmark havnede i VM-pulje E og skal således møde Holland 14. juni i Johannesburg. Derefter gælder det Cameroun den 19. juni og Japan venter i den sidste gruppekamp den 24. juni.
Holland har Danmark mødt 28 gange før, og det er hollænderne, der har overtaget med 11 sejre, mens Danmark har vundet otte gange.
Senest de to nationer stod over for hinanden, var 29. maj 2008, hvor Christian Poulsen scorede Danmarks udligningsmål, efter at Ruud van Nistelrooy havde bragt hollænderne foran med 1-0.
Mens vi flere gange har mødt Holland i EM-sammenhæng, med EM-semifinalen i 1992 som ét af landsholdets absolutte højdepunkter, er det første gang nogensinde, at vi kommer til at stå over for "Oranje" til en VM-slutrunde eller i en VM-kvalifikationskamp.
Cameroun har Danmark mødt to gange tidligere. Første gang var som optakt til VM i 1998, hvor landsholdet tabte på hjemmebane med 1-2 en uge før Danmarks første opgør ved VM, som endte med en 1-0-sejr over Saudi Arabien.
Også i 2002 var Cameroun opvarmingsmodstander op til VM. 14 dage før første VM-opgør, 2-1-sejren over Uruguay, blev det til en 2-1-gevinst i Parken over afrikanerne på et camerounesisk selvmål og en scoring af Jon Dahl Tomasson.
Japan har Danmark kun stået over for én gang. Det var i en sommer-venskabskamp i 1971, hvor japanerne blev slået med 3-2 i Københavns Idrætspark. I den kamp var en knap 22-årig Morten Olsen i øvrigt i Danmarks startopstilling.
|
|