| |
| |
 |
| |
|
 |
| |
| |
|
|
| |
Godt nok er AaB klubben der har begået flest straffespark i Superligaen, men takket være gode keepere, så er det blot lykkedes for modstanderne at score på 48 af de 69 forsøg. |
|
| |
|
|
|
| |
|
AaB laver mange straffespark
AaB er den klub i Superligaen der har lavet allerflest straffespark. Hele 69 gange har dommeren peget på 11-meters pletten, og dermed givet AaB’s modstandere den største af alle chancer ...
Af
Jan Vinberg
OPVARMNING TIL FORÅRETS SUPERLIGA
Nedtællingen mod Superligastarten i marts måned er nu nået halvvejs, og den 6. artikel i serien har fundet et par sjove tal om AaB, der som bekendt er det øverste hold i den nederste halvdel af Superligaen.
Flest begåede straffespark
Det kan godt være at AaB ikke ligger øverst i Superligaen lige nu, men et sted hvor de ligger helt i top er på listen over begåede straffespark.
Spillerne i AaB har alt i alt begået 69 straffespark i Superligaen, og det er to mere end Brøndby IF har begået. Det positive for AaB er dog, at ud af de 69 straffespark er 21 af dem blevet reddet – eller misbrugt – og dermed bliver Brøndby IF den klub der oftest har lukket et mål ind på straffespark, da Brøndbys modstandere har scoret på 52 ud af 67 forsøg.
Jimmy Nielsen har været AaB’s bedste mand i buret, da han formåede at redde 13 ud af 35 forsøg fra 11-meters pletten.
Erik Bo skulle bruge 39 sekunder
AaB’s hurtigtste mål i Superligaen er scoret af Erik Bo Andersen, der i kampen AaB 4-0 Næstved IF bragte AaB foran efter 39 sekunder, og den nordjyske målmaskine stoppede ikke med blot en scoring, men scorede yderlige to gange før han overlod det til Peter Rasmussen at score kampens sidste mål.
Hattricket mod Næstved IF var Erik Bo Andersens andet hattrick i Superligaen, hvor det alt i alt lykkedes for ”røde Romario” at score seks hattrick.
Den yngste træner hedder Magnus
Den yngste der nogensinde er debuteret i Superligaen som træner er AaB’s nuværende træner Magnus Pehrsson, der blot var 32 år og 280 dage gammel da han for første gang stod på sidelinien som AaB træner.
Debuten endte også godt for Magnus Pehrsson da hans tropper fra AaB vandt med 1-0 på udebane mod AC Horsens. Kampens enlige mål blev scoret af Andreas Johansson i det 32. minut.
Indtil Pehrsson debut havde Superligaens yngste debuterende træner været B 93’s Jan Jacobsen, der blot var 33 år og 8 dage gammel da han for første gang optrådte som Superligatræner. Det gik dog ikke Jan Jacobsen så godt i debuten, da B 93 tabte med 0-7 til AB.
|
|