AC Horsens   Brøndby IF   Esbjerg fB   FC København   FC Midtjylland   FC Nordsjælland   Lyngby BK   OB   Randers FC   Silkeborg IF   SønderjyskE   AaB  
 
 
  Login
     
   
   
  Husk mig  
   
  Ikke oprettet? Klik her  
 
     
 
  SL | 1D | 2V |  
  Superligaen
  Detaljeret tabel >
  FC Midtjylland 2 6
  FC København 2 6
  OB 2 4
  Randers FC 2 4
  FC Nordsjælland 2 3
  Brøndby IF 2 3
  AaB 2 3
  Lyngby BK 2 3
  SønderjyskE 2 3
  AC Horsens 2 0
  Esbjerg fB 2 0
  Silkeborg IF 2 0
 
 
 
 
  Nyheder
 
 
Superligaen: Mandag 1. februar 2010, kl. 17.36
 
     
 
 
 
  Foto: © danskfodbold.com  
 
     
  Det er næsten 13 år siden, Martin Jørgensen senest spillede Superligafodbold for AGF. Nu vender han hjem til Århus - for at blive klar til VM til sommer.  
     
   

AGF og Jørgensen genforenet efter 13 år

Landsholdsspilleren, der har udsigt til deltagelse i sin tredje VM-slutrunde, spillede senest for århusianerne i juni måned 1997, hvor AGF slog AB med cifrene 2-1.

Af Jan H. Jensen

15. juni 1997. Så lang tid siden er det, at Martin Jørgensen senest prøvede at spille Superligafodbold for AGF.

Nu vender Jørgensen tilbage efter næsten 13 år i italiensk fodbold, hvor han nåede at spille 184 kampe for Udinese Calcio og 151 opgør i ACF Fiorentina.

Det er så længe siden, Martin Jørgensen sidst spillede førsteholdsfodbold i Smilets By, at holdkammeraterne i hans seneste AGF-kamp, AGF 2-1 AB, hed eksempelvis Lars Windfeld, John Sivebæk, Torben Piechnik, Michael Nonbo, Stig Tøfting og Thomas Thorninger.

AGF og Jørgensen sluttede sæsonen 1996/97 med bronzemedaljer.

I alt har Martin Jørgensen spillet 82 Superligakampe for AGF og scoret 13 mål. Det seneste var scoringen til 0-1 på Aalborg Stadion 2. maj 1997 i AaB 1-1 AGF. Her bragte Martin Jørgensen gæsterne på 1-0 efter en times spil, mens AaB's Henrik Rasmussen udlignede til pointdeling.

Vidste du i øvrigt, at:

... Martin Jørgensen slet ikke hedder Martin, men Lars, til fornavn? Hans fulde navn er således Lars Martin Jørgensen.

... Martin Jørgensens barndomsklub slet ikke er AGF, men IF Midtdjurs? Først som drengespiller, i 1989, skiftede Martin Jørgensen til 'De Hviie'.

... Martin Jørgensen var 18 år og 214 dage gammel, da han fik debut for AGF i Superligaen? Det var i Silkeborg IF 1-0 AGF 8. maj 1994.

... Martin Jørgensen nærmer sig Klub 100 på landsholdet? Siden debut'en marts 1998 har han efterhånden spillet 93 A-landskampe for Danmark.

 
     
  Martin Jørgensen Superligadata  
  AGF-truppen  
  Nyhedsarkiv >  
 
 
Ophavsret og ansvarsfraskrivelse | Om danskfodbold.com | Kontakt danskfodbold.com
 
Gå til forsiden! Gå til vores nyhedsfeed Besøg os på Facebook Følg os på Twitter!