| |
| |
 |
| |
|
 |
| |
| |
|
|
| |
Torsdag aften skyder FC København foråret i gang med deres 16-delsfinale mod franske Olympique de Marseille. |
|
| |
|
|
|
| |
|
Marseille er en hård nød at knække
Olympique de Marseille er en af de største franske klubber, og franskmændene kan godt blive en meget hård nød at knække for københavnerne.
Af
Jan Vinberg
Den eneste anden danske klub der har mødt Olympique de Marseille er Brøndby IF. Det var i efter september 1989, hvor Brøndby IF deltog i Europa Cup’en for mesterhold, og her havde trukket det franske storhold.
Da Brøndby IF lagde ud med at tabe 0-3 i Frankrig, så var en storsejr krævet i returkampen, men Brøndby kom aldrig tættere på videre avancement end en 1-0 føring, og da Olympique de Marseille så over i købet udlignede til 1-1, så var der ikke mere europæisk fodbold til Brøndby det efterår.
FC København og de franske hold
FC København har selv et noget blandet forhold til det at møde franske hold. Fem kampe har FC København spillet mod hold fra Frankrig, de har kun vundet en enkelt kamp, fået en enkelt uafgjort og så tabt de resterende tre kampe.
Men på trods af de tre nederlag i fem kampe, så er FC København alligevel endt med et positivt udbytte to af de tre gange klubben har været i aktion med franske hold.
I 1992 led de to klare nederlag til AJ Auxerre, men i 2007 kom de med i UEFA Cup’ens gruppespil på bekostning af RC Lens, og året efter endte FC København med at gå videre til UEFA Cup’ens 16-dels finale efter en 1-0 ude over Club Brugge – selvom de tidligere i gruppespillet havde tabt 1-3 hjemme i Parken til franske AS St. Etienne.
Om det lykkes for FC København at komme forbi Olympique de Marseille får vi svaret på de næste to torsdage – men skal de have gode råd om hvordan man scorer mod franskmændene, så kan københavnerne meget passende spørge OB’s træner Lars Olsen, da det var ham der tilbage i 1989 scorede Brøndby IF’s enlige mål mod Olympique de Marseille.
DANSKE HOLD MOD MARSEILLE & FCK MOD FRANSKE HOLD
Europa Cup for Mesterhold 1989/90
13.09.1989 Olympique de Marseille 3-0 Brøndby IF
27.09.1989 Brøndby IF 1-1 Olympique de Marseille
Brøndby IF slået ud med sammenlagt 1-4
UEFA Cup’en 1992/93
21.10.1992 AJ Auxerre 5-0 FC København
04.11.1992 FC København 0-2 AJ Auxerre
FC København slået ud med sammenlagt 0-7
UEFA Cup’en 2007/08
19.09.2007 RC Lens 1-1 FC København
04.10.2007 FC København 2-1 RC Lens
FC København kvalificerer sig til gruppespillet med sammenlagt 3-2
UEFA Cup’en 2008/09
23.10.2008 FC København 1-3 AS St. Etienne
Som 3’er i gruppespillet går FC København videre til 16-delsfinalen
|
|