| |
| |
 |
| |
| |
|
|
| |
Tre af klubrekorderne i Esbjerg fB er at Lars Winde har spillet 209 kampe, Njogu Demba-Nyrén har fået tre røde kort og Jan Kristiansen har scoret 45 mål. |
|
| |
|
|
|
| |
|
EfB: Flest kampe, røde kort og mål
danskfodbold.com har kigget på Superligaens aktuelle treer, Esbjerg fB. Hvilke esbjergensere har i Superligaen spillet flest kampe, fået flest røde kort og scoret flest mål.
Af
Jan Vinberg
OPVARMNING TIL FORÅRETS SUPERLIGA
Svaret er Lars, Njogu og Jan … Lars Winde har flest kampe, Njogu Demba-Nyrén er oftest blevet vist ud og Jan Kristiansen har scoret flest Superligamål for Esbjerg fB.
Flest kampe til Winde
Som den eneste i truppen - og faktisk som den eneste Esbjerg-spiller - så er det kun Lars Winde der har mere end 200 kampe for Esbjerg fB i Superligaen.
Inden forårsturneringen starter er Lars Winde noteret for 209 kampe, og det er nu ved at være syv år siden, at Lars Winde fik sin debut i Superligaen for Esbjerg fB. Debuten kom den 16. marts 2003 i kampen FC Midtjylland mod Esbjerg fB. Frank Kristensen og Thomas Thomasberg ødelagde dog debuten, da de scorede midtjydernes to mål i 2-0 sejren.
Tæller man Lars Windes 38 kampe for AaB med i regnskabet, så er Winde i alt noteret for 247 Superligakampe.
Flest røde kort, vinderen er ...
Fire Esbjerg-spillere har hver fået to røde kort, men manden der oftest er blevet udvist i Superligaen for Esbjerg fB er Njogu Demba-Nyrén.
Njogu Demba-Nyrén har fået rødt kort tre gange, og i de tre kampe har Esbjerg fB blot fået et enkelt point. Den 19. marts 2006 vandt OB med 1-0, den 23. juli var det AaB der vandt med 2-1 og den 11. marts 2007 spillede Esbjerg fB og FC København uafgjort 0-0.
Esbjerg fB har alt i alt fået 25 røde kort i Superligaen. Det seneste røde kort var da Lars Winde blev udvist i det 3. minut af kampen FC København 2-1 Esbjerg fB.
Topscoreren i Esbjerg fB hedder Jan
Ingen andre esbjergensiske Superligaspillere har scoret flere mål end Jan Kristiansen har for Esbjerg fB. I perioden 2000 og frem til og med 2005 scorede Jan Kristiansen 45 mål for Esbjerg fB.
Den første scoring faldt den 12. september 2001 i en kamp mellem Esbjerg og OB. Her bragte Jan Kristiansen hjemmeholdet foran i det 41. minut, og det lykkedes for Esbjerg fB at vinde kampen 2-0, da John Hansen lukkede og slukkede med en scoring i det 90. minut.
Jan Kristiansen seneste scoring faldt den 5. november 2005, da han scorede til 2-0 i kampen Esbjerg fB 3-1 FC København.
Alt i alt har Jan Kristiansen scoret 53 mål i Superligaen.
|
|