| |
| |
 |
| |
| |
|
|
| |
Det højeste tilskuertal til en OB-kamp i Superligaen er 26.320, men det er en rekord der meget vel kunne stå for fald, når FC København og OB tørner sammen i 24. runde. |
|
| |
|
|
|
| |
|
Fokus på Superligaens fynske førerhold
Der venter Superligaens førerhold OB et spændende forår, hvor de skal forsøge at holde FC København og alle de andre konkurrenter bag sig – og skulle det lykkes, så vil OB kunne fejre det første mesterskab siden 1989.
Af
Jan Vinberg
OPVARMNING TIL FORÅRETS SUPERLIGA
Nedtællingen er ved vejs ende, og den sidste OPVARMNING TIL FORÅRETS SUPERLIGA kigger på førerholdet fra OB. Der er nok ikke den store tvivl om, at når OB gæster Parken for at møde FC København i 24. runde, så kommer der mange tilskuere – og det er da også i Parken at OB har haft de største tilskuertal.
Tre gange med 25.000+
OB har spillet 579 kampe i Superligaen, og 3.672.384 tilskuere har siden sommeren 1992 set OB spille dansk Superligafodbold. Parken er det stadion hvor OB har trukket de højeste tilskuertal, og tre gange har der været mere end 25.000 tilskuere til en kamp mellem FC København og OB.
Den mest sete OB-kamp i Superligaens historie blev spillet den 15. april 2007, hvor 26.320 tilskuere kunne se hjemmeholdet vinde kampen med 4-2. Her var Løverne lige ved at sætte en 3-0-føring over styr, men efter at OB var kommet på 3-2 sørgede Michael Silberbauer for den afgørende 4-2 scoring.
Derudover så 26.073 tilskuere kampen FC København 0-0 OB den 26. oktober 2008, og den 1. juni 2003 var der 25.232 tilskuere på lægterne da FC København og OB spillede uafgjort 1-1.
En målløs kamp er ingen rekord
OB sluttede et ellers flot efterår af med at tabe 0-2 på hjemmebane i FC København, og det var den eneste gang i løbet af efteråret, hvor OB ikke fik scoret hjemme på Fionia Park.
En kamp uden scoring er naturligvis ikke den store ”streak”, og OB’s længste periode uden at score i Superligaen er da også på blot fire kampe. Denne periode på fire kampe i Superligaen uden scoring, er oven i købet placeret på hver sin side af sæsonen 1998/99, hvor OB var et smut nede i 1. division.
Den 1. juni 1998 tabte OB med 0-1 til Brøndby IF – så var der lige en sæson i 1. division – og så fulgte et 0-2 nederlag til Esbjerg fB, et 0-3 nederlag til AB og endelig et 0-1 nederlag til Herfølge BK.
OB kom ud af ”scoringskrisen” den 15. august i en kamp mod Viborg FF. Her havde Hans Eklund ellers bragt viborgenserne foran 1-0 i det 65. minut, men ni minutter senere udlignede Søren Andersen til 1-1, og dermed var måltørken ovre.
Mwape er stadig topscoreren
OB har scoret mange mål gennem tiden, og i denne sæson har Peter Utaka bombet løs og er oppe på 13 sæsonscoringer inden forårets afsluttende fodboldkampe.
Peter Utakas 13 mål i denne sæson bringer hans total op på 25 træffere i Superligaen, hvilket gør at han er nummer otte på listen over OB-spillere med flest træffere i Superligaen.
Der er dog et pænt stykke op til nummer et, Mwape Miti, for han nåede i sine 178 Superligakampe for OB at score 70 mål. Dog kan Utaka – med et par sæsoner mere i OB – måske komme i nærheden af listens TOP-3. Steffen Højer sidder på 2.pladsen med 47 Superligatræffere for fynboerne, og Søren Berg indtager 3. pladsen med 41 scoringer i Superligaen for OB.
|
|