| |
| |
 |
| |
|
 |
| |
| |
|
|
| |
Ståle Solbakken vil søndag aften blive den træner, der har stået i spidsen for FC København i flest Superligaopgør mod Brøndby IF. |
|
| |
|
|
|
| |
|
Ståle trækker fra Hans og Benny
Når FC København og Brøndby IF på søndag tørner sammen i det 56. opgør i Superligaen, så kommer københavnernes træner til at være den FCK-træner med flest opgør mod Brøndby IF.
Af
Jan Vinberg
Den 6. september 1992 mødte FC København og Brøndby IF hinanden for første gang i Superligaen. Belgieren Hans Christiaens bragte Brøndby foran 1-0, men Jørgen Juul Jensen udlignede og sikrede Løverne uafgjort 1-1. Siden da har de mødte hinanden 54 gange i Superligaen, og det er FC København der har teten med 26 vundne kampe, 11 gange er det endt uafgjort og 18 gange har Brøndby IF sejret.
FC Københavns træner i den allerførste kamp var Benny Johansen, og han endte med at stå i spidsen for 12 omgange af ”New Firm”, hvor de otte af dem blev vundet, to endte uafgjort og de Brøndby IF vandt blot to af de 12 opgør.
Men Benny Johansen er ikke ene om at have stået i spidsen for FC København i 12 Superliga-kampe mod Brøndby IF, for det samme antal er både Hans Backe og Ståle Solbakken noteret for – og dermed går Ståle Solbakken hen og overtager rekorden, når han på søndag er cheftræner i det 56. Superligaopgør mellem FC København og Brøndby IF.
Ståle Solbakken er en smule bedre end Hans Backe rent statistisk set, idet nordmanden, som træner, har vundet flere Superligakampe over Brøndby IF end Hans Backe har i sin tid som FCK-træner.
Men skulle det blive til københavnsk sejr i søndagens derby, og skulle Ståle Solbakken dermed tage sin 7. sejr, så vil han dog stadig ikke have vundet lige så mange kampe over Brøndby IF som Benny Johansen.
Ståle Solbakken kan dog godt nå denne rekord – dels resterer der en enkelt chance mere i denne sæson, når Brøndby IF og FC København tørner sammen på Brøndby Stadion i 30. runde – og så har Ståle Solbakken jo kontrakt med FC København endnu en sæson, hvor endnu tre omgange af ”New Firm” venter ...
Trænere for FC København mod Brøndby IF
12 kampe
Benny Johansen, 8-2-2 (V-U-T)
Hans Backe, 5-4-3 (V-U-T)
Ståle Solbakken, 6-3-3 (V-U-T)
7 kampe
Kim Brink, 1-2-4 (V-U-T)
4 kamp
Kent Karlsson, 2-0-2 (V-U-T)
3 kampe
Michael Schäfer, 1-0-2 (V-U-T)
Roy Hodgson, 3-0-0 (V-U-T)
1 kamp
Christian Andersen, 0-0-1 (V-U-T)
Niels-Christian Holmstrøm, 0-0-1 (V-U-T)
|
|