AC Horsens   Brøndby IF   Esbjerg fB   FC København   FC Midtjylland   FC Nordsjælland   Lyngby BK   OB   Randers FC   Silkeborg IF   SønderjyskE   AaB  
 
 
  Login
     
   
   
  Husk mig  
   
  Ikke oprettet? Klik her  
 
     
 
  SL | 1D | 2V |  
  Superligaen
  Detaljeret tabel >
  FC København 7 19
  FC Midtjylland 7 15
  Brøndby IF 7 12
  OB 7 11
  SønderjyskE 7 10
  Randers FC 7 10
  Lyngby BK 7 8
  FC Nordsjælland 7 7
  AC Horsens 7 7
  Esbjerg fB 7 7
  AaB 7 6
  Silkeborg IF 7 3
 
 
 
 
  Nyheder
 
 
Champions League: Lørdag 19. juni 2010, kl. 17.09
 
     
 
 
 
  Foto: © danskfodbold.com  
 
     
  En ting ligger fast, FC København skal kun møde mestre på vejen mod gruppespillet – og APOEL FC kan ikke spænde ben igen, da de – i modsætning til FC København - ikke genvandt det nationale mesterskab.  
     
   

Vejen mod det forjættede land

Selvom vi er midt i et VM, så trækkes der allerede på mandag lod til den kommende sæsons UEFA Champions League, og de første kampe spilles i slutningen af juni måned – næsten 14 dage før VM-finalen.

Af Jan Vinberg

Reglerne i kvalifikationen er uændrede i forhold til sidste år, og det betyder, at der skal dystes om 10 ledige pladser i den kommende sæsons UEFA Champions League. De 10 hold der slipper igennem kvalifikationen, vil blive blandet med de 22 hold der allerede er sat navn på, og dermed vil der være de sædvanlige 32 hold i bowlen, når der den 26. august 2010 klokken 18.00 bliver trukket lod til de otte puljer.

De 22 hold der allerede ved, at de er med i næste sæsons UEFA Champions League er en blanding af mestre, 2’ere og 3’ere i de bedste europæiske ligaer. FC Internazionale er som forsvarende vinder af Champions League også sikret en plads, hvilket de dog også var takket være deres italienske mesterskab.

FC København skal altså forsøge at få en af de sidste 10 pladser, og her skal det noteres, at kampen om disse pladser er skarpt adskilt i to spor.

Det ene spor, med fem pladser, er forbeholdt "ikke mestre"
Dette spor har deltagelse af 4’erne fra England, Spanien og Italien – og derudover er der deltagelse af en række 2’ere og 3’ere fra forskellige større europæiske ligaer. Blandt de ”store” hold i denne del af kvalifikationen finder man eksempelvis Tottenham Hotspur FC, UC Sampdoria, Sevilla FC, FC Zenit Saint Petersburg, FC Dynamo Kiev og AFC Ajax.

Det andet spor, ligeledes med fem pladser, er kun for mestre
Denne del af kvalifikationen er kun for mestre – og da alle de største nationer har mesteren direkte med i gruppespillet i Champions League, så betyder det, at FC København igen i år har gode kort på hånden. Sporet kun for mestre har deltagelse af mestrene i de lande der ligger placeret som nummer 14 til 53 på UEFA’s ranking.

Det betyder, at skulle det lykkes for FC København at komme i Champions League, så vil det være på bekostning af andre europæiske mesterhold. Det er altså ikke muligt for FC København at komme til at møde hold som fx Tottenham (4’er i England) eller Celtic FC (2’er i Skotland).

Hold som FC København kan møde
Sporet forbeholdt mestrene består af fire runder, hvor de første tre er benævnt 1., 2. og 3. kvalifikationsrunde – mens den fjerde runde officielt kaldes for Playoff-runden.

Sidste år indtrådte FC København i 2. kvalifikationsrunde, hvor de dog uden problemer rullede hen over FK Mogren fra Montenegro med to gange 6-0. I 3. kvalifikationsrunde var modstanderen norske Stabæk, og her vandt københavnerne 3-1 i Parken og gik videre efter at have spillet 0-0 i Norge.

Sidste hurdle var dermed Apoel FC fra Cypern, og her gik det som bekendt ikke så godt, for FC Københavns 1-0 sejr i Parken viste sig ikke at være nok, da cyprioterne vandt med 3-1 i returkampen og dermed kom med i Champions Leagues gruppespil.

I denne sæson er de danske mestre rykket et hop op af stigen, for nu starter kvalifikationen først i 3. runde – og dermed kan FC København være i Champions League efter blot fire kampe. Spørgsmålet er så blot, hvilke hold der i denne sæson skal forsøge at spænde ben for dansk deltagelse i Europas fineste klubturnering?

Der kan i skrivende stund ikke sættes navn på FC Københavns kommende modstandere i Champions League-kvalifikationen, men det kunne gå hen og blive modstandere som polske Lech Poznań, ungarnske Debreceni VSC, svenske AIK Stockholm eller måske venter endnu en tur til Cypern – hvor modstanderen dog ikke kan blive Apoel FC, idet de har måttet afgive titlen til ligakonkurrenterne fra AC Omonia.

Hvem der venter får vi svaret på efterhånden som kvalifikationen til Champions League starter – og her kan det bemærkes, at de første kampe rent faktisk spilles mens VM er i fuld gang.

Den 16. juli trækkes der lod til den 3. kvalifikationsrunde, og her vil man kende de to hold, der dyster om at få lov til blive den første hurdle for FC København på vejen mod det forjættede land.

1. kvalifikationsrunde:
Lodtrækning: 21. juni 2010
1. kamp: 29.-30. juni 2010
2. kamp: 6.-7. juli 2010

2. kvalifikationsrunde:
Lodtrækning: 21. juni 2010
1. kamp: 13.-14. juli 2010
2. kamp: 20.-21. juli 2010

3. kvalifikationsrunde:
Lodtrækning: 16. juli 2010
1. kamp: 27.-28. juli 2010
2. kamp: 3.-4. august 2010

Play-off runden:
Lodtrækning: 6. august 2010
1. kamp: 17.-18. august 2010
2. kamp: 24.-25. august 2010

Gruppespillet:
Lodtrækning: 26. august 2010
kampe: 14. september - 8. december 2010

De 32 hold der deltager i efterårets gruppespil skal reduceres til 16 hold. Disse 16 hold vil i rene knockout kampe (over to kampe) forsøge at nå frem til Champions League finalen der spilles den 28. maj 2011 på Wembley i London.

 
     
  FC Københavns klubside  
  Rent bord mod Sparta...  
  Nyhedsarkiv >  
 
 
Ophavsret og ansvarsfraskrivelse | Om danskfodbold.com | Kontakt danskfodbold.com
 
Gå til forsiden! Gå til vores nyhedsfeed Besøg os på Facebook Følg os på Twitter!