Husk mig Ikke oprettet? Klik her  
  AGF   Brøndby IF   FC København   FC Midtjylland   FC Nordsjælland   Hvidovre IF   Lyngby BK   OB   Randers FC   Silkeborg IF   Vejle BK   Viborg FF  
               
Information om cookies   Besøg os på Facebook   Følg os på Twitter   Gå til vores nyhedsfeed  
 
 
 
  Historier  
  Na, endlich! Vi fik endelig et danskermÃ¥l at fejre i Bundesligaen.  
     
  ©danskfodbold.com  
 
Europæisk fodbold: Lørdag 11. februar 2012, kl. 16.30
 
  Slut for dansk mÃ¥ltørke i Bundesligaen!  
  1 Ã¥r 20 dage. SÃ¥ lang tid var det siden sidste danskermÃ¥l, da Jannik Vestergaard i dag scorede for TSG 1899 Hoffenheim mod SV Werder Bremen. En tangering af den negative rekord.  
     
  Af Søren Elbech  
 
 
  Tak til Jannik Vestergaard!
Med sit hovedstød til 1-0 i det fjerde minut af udekampen mod SV Werder Bremen scorede den 19-årige forsvarsspiller for TSG 1899 Hoffenheim i dag 2011/12-sæsonens første danskermål i Bundesligaen.

Det er præcis 1 år 20 dage siden, at Simon Kjær scorede kampens enlige mål i VfL Wolfsburgs 1-0 udesejr over 1. FSV Mainz 05, og dét tidsrum tangerer det hidtil længste mellem to danske scoringer i Bundesligaen, jf. tabellen nederst.

Allan Simonsen var den flittigste målscorer
Hidtil har 106 danskere haft debut i Bundesligaen - og 74 af disse har scoret mindst ét mål i den bedste tyske række. Allan Simonsen scorede 76 mål i 178 kampe for Borussia Mönchengladbach mellem januar 1973 og juni 1979), eller ét mål for hver 2,3 kampe. Et sådant gennemsnit kan ingen anden dansker opvise.

Gennem fire sæsoner spillede ″Lille Allan″ sammen med Henning Jensen, der scorede 44 mÃ¥l i 125 kampe - eller 2,8 kampe for hvert mÃ¥l. Det er næstbedste statistik.

Ebbe Sand følger på tredjepladsen, med 73 mål i 214 kampe - eller ét mål for hver 2,9 kampe, inden han lagde op i maj 2006.

Disse tre er de eneste, som var garanter for mindst ét danskermÃ¥l for hver tre kampe, de spillede. Det skal bemærkes, at vi her alene har betragtet spillere med mindst 20 kampe - ellers ville f.eks. Morten ″Duncan″ Rasmussen med to mÃ¥l i fem kampe (2.5 kampe pr. mÃ¥l) og Henrik Ravn Jensen med syv mÃ¥l i 19 kampe (2,8 kampe pr. mÃ¥l) ogsÃ¥ kvalicere til oversigten.

Ulrik le Fevre scorede det flotteste
To gange har en dansk spiller stÃ¥et for det sÃ¥kaldte Tor des Jahres (″Ã¥rets mÃ¥l″) i den tyske Bundesliga. KÃ¥ringen, som er blevet arrangeret gennem efterhÃ¥nden 40 Ã¥r af det nationale tyske TV-selskab (ARD), er tilfaldet Ulrik le Fevre (1971) og Kasper Bøgelund (2005).

Den 23. oktober 1971 var FC Schalke 04 på besøg hos Borussia Mönchengladbach på det tætte Bökelberg-Stadion. De 27.000 tilskuere så hjemmeholdet bringe sig foran 2-0 allerede efter fem minutters spil, og stillingen var 5-0 ved pausen, med Ulrik le Fevre som manden bag Borussias femte mål - og efter Schalke havde brændt et straffespark i sidste minut af halvlegen.

Syv minutter ind i 2. halvleg scorede Ulrik le Fevre igen, til 6-0, og vi tøver ikke med at kalde målet for det flottede danskermål i Bundesligaens historie. Nyd vejlenserens boldkontrol i straffesparksfeltet, hans jonglering hen over to forsvarere i flere sekunder, inden han flugter den i mål her: ARD Sportschau (ekstern website).

(Kuriøst nok var Kasper Bøgelunds Tor des Jahres, scoret 27. august 2005 også for Borussia Mönchengladbach - og minsandten også mod FC Schalke 04, Dén kamp endte dog 1-1.)

Jannik Vestergaard - fast mand i Hoffenheim?
Dagens danske målscorer i Bundesligaen skiftede i juli 2010 fra Brøndby IF til TSG 1899 Hoffenheim på en fire-årig kontrakt. Allerede i april 2010 havde Jannik debuteret på U/18-landsholdet, og har siden rykket op gennem landsholdene, så han p.t. står noteret for fire U/18-, syv U/19-, to U/20- og fem U/21-landskampe.

Han debuterede for tyskernes andethold den 12. august 2010 i en 5-1 udesejr over VfR Wormatia Worms i Regionalliga Süd, og første mål blev scoret 10 dage senere, i 6-0 hjemmesejren over FC Memmingen 1907.

Den 16. april 2011 fulgte debuten i Bundesligaen. I en hjemmekamp mod Eintracht Frankfurt på Rhein-Neckar-Arena blev Jannik indskiftet i det 89. minut for Ryan Babel. Stillingen var 1-0 på daværende tidspunkt - og holdt også kampen ud. Dagen efter var Jannik Vestergaard tilbage i kamp for andetholdet, og scorede her til 1-0 i 5-1 sejren over SV Wehen Wiesbaden.

Dagens Bundesliga-kamp var Jannik Vestergaards 11., og han har nu scoret ét mål (i tillæg til 22 kampe og fire mål for andetholdet). Det skal bestemt nævnes, at han har været i startopstillingen i hver af de otte seneste Bundesliga-kampe for TSG 1899 Hoffenheim - og at han ikke er blevet udskiftet.

Vi glæder os til at følge Jannik Vestergaard yderligere - som fast mand hos TSG 1899 Hoffenheim, på U/21-landsholdet, og ikke mindst når han begynder at banke på til A-landsholdet...
 
     
 
  Længde       Dato   Spiller   Hjemmehold   Res.   Udehold  
  1 å 20 d   fra   22 okt 1994   Jan Heintze   Bayer Uerdingen   1-0   FC Schalke 04  
      til   11 nov 1995   Bjarne Goldbæk   1. FC Köln   2-2   VfB Stuttgart  
  1 å 20 d   fra   22 jan 2011   Simon Kjær   1. FSV Mainz 05   0-1   VfL Wolfsburg  
      til   11 feb 2012   Jannik Vestergaard   SV Werder Bremen   1-1   TSG 1899 Hoffenheim  
  277 d   fra   19 nov 1993   Peter Nielsen   Borussia Mönchengladbach   3-2   SV Werder Bremen  
      til   23 aug 1994   Flemming Povlsen   1. FC Köln   1-6   BV Borussia Dortmund  
  203 d   fra   12 mar 1983   Ole Rasmussen   Hertha BSC   5-2   Karlsruher SC  
      til   1 okt 1983   Søren Lerby   FC Bayern München   4-0   Borussia Mönchengladbach  
  190 d   fra   6 mar 1998   Michael Schjønberg   SV Werder Bremen   1-1   1. FC Kaiserslautern  
      til   12 sep 1998   Michael Schjønberg   1. FC Kaiserslautern   4-3   Hertha BSC  

Spillerens klub står med kursiv. Selvmål er ikke medregnet i tabellen.

 
     
  Danskere i Bundesligaen 2011/12 (23.01.) | Superligaens mest effektive mÃ¥lscorer | Historiearkiv  
     
 
 
 
  Søg i historier  
     
 
 
     
 
  Historier om dansk fodbold  
  Ikke set yngre siden 1970  
  Silkeborg IF sætter ny Superligarekord  
  Karantænereglerne er blevet justeret  
  Straffespark nummer 1.000  
  FCKs 11. mesterskab og et par rekorder  
  29 hjemmekampe uden nederlag  
  Søndagskamp nr. 3.000  
  OB bedst fra 11-meters pletten  
  Falk scorede nr. 1.200 for OB  
  Kan FC København udbygge rekorden?  
  Kan Bruninho slÃ¥ rekorden?  
  Flere historier