Spanien er forsvarende europa- og verdensmestre, men kan de også som de første forsvare titlen som europamestre? Titelforsvaret begynder søndag aften mod Italien.
De 13 tidligere udgaver af EM har været kendetegnet ved, at den forsvarende europamester aldrig har været i stand til at gentage triumfen fire år tidligere. Men det var tæt på allerede i de to første udgaver af turneringen, idet europamestrene fra 1960, Sovjetunionen, også formåede at kvalificere sig til EM-slutrunden i 1964. I semifinalen blev Danmark besejret 3-0, hvorefter Spanien ventede i finalen. En finale med politiske undertoner, idet Spanien i kvalifikationen til EM 1960 skulle have mødt Sovjetunionen i den afgørende kvalifikationsrunde, men den spanske diktator, Francisco Franco, frygtede åbenbart et nederlag til Sovjetunionen så meget, at han forbød spillerne at tage af sted. Men i finalen fire år senere var der intet forbud, og Spanien endte da også med at forhindre Sovjetunionen i at blive europamester to turneringer i træk.
Første EM uden regerende europamestre
Som forsvarende europamestre skulle Spanien forsøge at kvalificere sig til EM 1968 i Italien, men i den afgørende kvalifikationsrunde blev begge kampe tabt til England, hvorfor EM-slutrunden for første gang blev uden deltagelse af de regerende europamestre. Italien endte med at vinde turneringen efter sejr i semifinalen på møntkast og omkamp i finalen mod Jugoslavien. Men også Italien måtte se sig besejret i den efterfølgende kvalifikationsturnering, samlet 1-2 mod Belgien, hvorfor også EM 1972 blev uden de forasvarende europamestre.
Tæt på back-to-back EM
På hjemmebane vandt Vesttyskland EM 1972 ved at besejre Sovjetunionen i finalen. Den efterfølgende kvalifikation som regerende europamestre forløb uden nederlag, og også semifinalen mod Jugoslavien gik tyskernes vej, selv om der måtte forlænget spilletid til. I finalen ventede Tjekkoslovakiet, der længe lignede en vinder i ordinær spilletid, hvilket en tysk scoring kort før tid dog forhindrede. Finalen måtte derfor afgøres på straffespark, hvor Uli Hoeness blev den uheldige skytte for tyskerne, og Antonin Panenka scorede til 5-3 på det afgørende straffespark på sit legendariske chip midt i målet.
Tjekkoslovakiet kom forholdsvist nemt gennem kvalifikationen til EM 1980, men skæbnens ironi ville det således, at første kamp i gruppespillet i EM-slutrunden blev mod netop Vesttyskland, der med en smal sejr på 1-0 fik revanche for nederlaget fire år tidligere. Det nederlag kom til at koste Tjekkoslovakiet muligheden for at forsvare EM-titlen, men det blev alligevel til en tjekkisk tredjeplads, hvorimod Vesttyskland gik hele vejen og blev europamestre.
Ingen prangende præstationer af europamestrene
I kvalifikationen til EM 1984 gik Vesttyskland kun lige akkurat videre på bedre målscore end Nordirland. Slutrunden i Frankrig blev åbnet med en tysk uafgjort mod Portugal efterfulgt af en sejr over Rumænien, men da den sidste gruppekamp blev tabt til Spanien, var EM slut for tyskerne inden semifinalerne. Frankrig endte med at vinde europamesterskabet som den tredje og hidtil seneste værtsnation.
Kvalifikationen til EM 1988 gik imidlertid helt galt for Frankrig, der blot endte på tredjepladsen i kvalifikationsgruppen med syv point op til førstepladsen og den direkte deltagelse ved EM-slutrunden. Dermed blev Frankrig også den hidtil seneste forsvarende europamester, der ikke formåede at kvalificere sig til det efterfølgende EM.
Tæt på igen, men heldigvis kun tæt på
Holland vandt EM 1988, bl.a. takket være Marco van Bastens formidable helflugter til 2-0 i finalen mod Sovjetunionen. Europamestrene kom også helskindet gennem kvalifikationen til EM i Sverige i 1992 og havnede i gruppe med Tyskland, SNG og Skotland. Den tredje puljekamp var mod Tyskland og resultatet af kampen afgjorde gruppens førsteplads - og skulle det vise sig Danmarks modstander i semifinalen. På mirakuløs vist holdt Danmark stand i den forlængede spilletid, og endnu en gang slog skæbnens ironi til, da helten fra 1988, Marco van Basten, blev skurken med det eneste brændte spark i den afgørende straffesparkskonkurrence. Det danske eventyr fortsatte som bekendt hele vejen og endte med den absolutte triumf i finalen mod Tyskland.
Dansk hverdag igen
Danmark var havnet i en overkommelig kvalifikationsgruppe, men mindst lige så vigtigt for kvalifikationen til EM i England i 1996 var, at UEFA havde udvidet antallet af slutrundedeltagere fra 8 til 16. Dermed var det ikke så afgørende, at Danmark kun fik et point mod gruppens tophold fra Spanien. EM-slutrunden blev aldrig nogen dansk succes på trods af, at forløbet af de tre gruppekampe var nøjagtig som fire år tidligere. Den afsluttende sejr på 3-0 over Tyrkiet kunne imidlertid ikke bruges til meget andet end at tage pænt afsked med den mest succesfulde danske landsholdstræner, Richard Møller Nielsen.
Også uventet tysk nedtur
På EM-turneringens første golden goal havde Oliver Bierhoff sikret Tyskland EM-titlen i 1996, da Tjekkiet blev besejret i finalen. Tyskerne havde uventet stor konkurrence af Tyrkiet i kvalifikationen, hvor deltagelse i EM-slutrunden først blev sikret med et uafgjort resultat mod netop Tyrkiet i den sidste gruppekamp. Gruppespillet i EM-slutrunden blev dog endestationen for en efter tysk standard svag præstation med kun et point, et mål og en sidsteplads efter de tre gruppekampe.
Ingen fransk slinger i valsen
De franske europamestre fra EM 2000 i Holland/Belgien havde fejet al modstand til side i kvalifikationen til EM i Portugal i 2004, hvor de opnåede maksimumpoint i gruppespillet og havde en imponerende målscore på 29-2! Det gode, målrige franske spil fortsatte i EM-slutrunden, hvor England blev besejret på to mål i overtiden, Kroatien fik uafgjort 2-2 og Schweiz tabte 3-1. I kvartfinalen stod noget overraskende Grækenland, der ikke havde været med ved en slutrunde i 24 år, og lige akkurat var kommet videre fra den indledende gruppe på Spaniens bekostning. Men den franske offensiv kunne ikke nedbryde grækernes fornemmeste våben, defensiven, og så måtte de regerende europamestre forlade turneringen til - skulle det vise sig - de kommende europamestre,
Græsk tragedie
Den måske største overraskelse som vinder af EM-titlen, Grækenland, havde ikke de store problemer med at kvalificere sig til EM-slutrunden fire år senere, idet det kun blev til pointtab i to ud af 12 kampe. Derimod blev selve EM-slutrunden en helt anderledes kedelig oplevelse for grækerne, der ikke opnåede et eneste point i de tre gruppekampe mod Sverige, Rusland og Spanien. Det var den dårligste præstation af en regerende europamester ved den efterfølgende EM-slutrunde!
Kan Spanien blive de første?
Den spanske dominans har været markant med triumfer ved EM i 2008, VM i 2010 og ikke mindst kvalifikationen til den nuværende EM-turnering, hvor Spanien gjorde rent bord med 8 sejre i 8 kampe! Første tegn på om den spanske dominans fortsætter får vi søndag aften, hvor modstanderen er Italien. Et sydeuropæisk opgør mellem to fodboldstormagter, der traditionelt ikke har budt på mange mål ved tre tidligere EM-slutrunder.
