Husk mig Ikke oprettet? Klik her  
  AGF   Brøndby IF   FC København   FC Midtjylland   FC Nordsjælland   Hvidovre IF   Lyngby BK   OB   Randers FC   Silkeborg IF   Vejle BK   Viborg FF  
               
Information om cookies   Besøg os på Facebook   Følg os på Twitter   Gå til vores nyhedsfeed  
 
 
 
  Historier  
  Her får du pudsige tal og hændelser, målscorere, røde kort og, især, skæve vinkler om Superligaen.  
     
   
 
Superligaen: Mandag 13. august 2012, kl. 21.00
 
  Statistik og skæve vinkler om 5. runde  
  Her følger skæve vinkler og noter fra rundens spillede kampe. Vi holder øje med rekorder, streaks, runde tal og kuriøse begivenheder - og deler dem med fodbold-Danmark her!  
     
  Af Jan Vinberg Eliassen  
 
 
  Mandag den 13. august 2012:

Randers FC 1-0 Esbjerg fB

  1. Frank Kristensens Superligamål nummer 108 faldt mere end 16 måneder efter træffer nummer 107. Seneste scoring af Farlige Frank var nemlig hans scoring til 3-0 i Randers FCs 4-0 sejr over FC Nordsjælland i marts 2011.
  2. Esbjerg fB har kun et point efter fem runder af Superligaen - det er en tangering af deres dårligste præstation i Superligaen. I 2010/11 havde Esbjerg fB også kun et point efter fem runder, og dengang rykkede vestjyderne som bekendt ned.
  3. Colin Todd hentede sin 20. sejr som træner i Superligaen.
  4. Esbjerg fB har fået 28 røde kort i Superligaen – fem af dem har været i det 90. minut, således også det seneste røde kort – det var den 3. oktober 2010, hvor Jesper Lange fik rødt kort i en 1-1 kamp mod FC Nordsjælland.
  5. Frank Kristensen har scoret i alle sine 13 Superligasæsoner. Kun Peter Møller, Michael Hansen og Heine Fernandez har scoret i flere sæsoner (14), og så kan Peter Graulund med en enkelt scoring også nå op på 14 Superligasæsoner med minimum en scoring.


Søndag den 12. august 2012:

FC København 3-0 AGF

  1. Andreas Cornelius er den 3. teenager der har scoret fire Superligamål for FC København. Den første var Stefan K. Hansen og den anden var Mathias Zanka Jørgensen.
  2. Efter at have spillet uafgjort i de fire seneste indbyrdes Superligaopgør mod AGF, så hentede FC København søndag den første sejr over AGF, siden de den 7. marts 2010 vandt med 5-0 over aarhusianerne.
  3. 13 point og +9 i målscore er FC Københavns bedste sæsonstart nogensinde.
  4. César Santin er, med 14 straffespark, nummer fire på listen over hvem der har taget flest straffespark i Superligaen. Kun Lars Højer Nielsen (21), Henrik Risom (20) og Johnny Hansen (16) har sparket flere straffespark end Santin.
  5. Det var 20. gang i Superligaens historie, at en spiller fik lov til at sparke to straffespark i en og samme kamp – sidst det skete var også i en kamp med FC København, modstanderen var FC Nordsjælland, skytten var César Santin – også dengang i november 2010 misbrugte brasilianeren første gang men scorede anden gang.


Brøndby IF 0-1 SønderjyskE

  1. Det var blot 2. gang at SønderjyskE slog Brøndby IF i Superligaen. Første gang var også på Brøndby Stadion, det var i 2006 hvor sønderjyderne vandt med 2-1.
  2. Scorer Lasse Vibe så vinder SønderjyskE! Lasse Vibes tre scoringer i denne sæson er faldet i SønderjyskEs tre sejre.
  3. Brøndby IF har kun tre point efter fem runder af Superligaen. Det er den laveste pointhøst nogensinde efter fem runder, for inden denne sæson var fem point Brøndbys laveste pointtotal efter fem runder.
  4. 13 gange har SønderjyskE scoret i 90. minut af en Superligakamp. Det var 2. gang det skete i denne sæson, og ganske som i det første tilfælde, 3. runde mod Esbjerg fB, så betød scoringen af SønderjyskE tog alle tre point.
  5. Blot 7.667 tilskuere så kampen. Det er det laveste tilskuertal til en Superligakamp i Brøndby siden den 19. august 2000. Dengang for 12 år siden belønnede Brøndby dog de fremmødte med en 5-0 sejr over Herfølge BK.
  6. Inden næste uges ”New Firm” mod FC København kan Brøndby konstatere, at afstanden mellem de to klubber nu er 10 point, og at denne afstand aldrig før har været så stor efter blot fem runder.


AC Horsens 1-4 AaB

  1. AC Horsens har en gang før tabt en Superligahjemmekamp med 1-4 til AaB – det var den 13. maj 2007.
  2. I sæsonens tre første Superligahjemmekamp har AC Horsens lukket 10 mål ind. I sidste sæson lukkede de blot 17 mål ind i løbet af de 16 hjemmekampe.
  3. Inden søndagens sejr havde AaB ikke vundet en Superligaudekamp siden 29. runde i sidste sæson, hvor AaB på udebane slog OB med 2-1.


Lørdag den 11. august 2012:

FC Nordsjælland 6-1 Silkeborg IF

  1. Joshua John skrev Superliga-historie med sine fire mål i 6-1 sejren over Silkeborg IF. Han blev den blot anden spiller der scorede fire Superligamål i en 1. halvleg af en Superligakamp - den første var Steffen Højer.
  2. Joshua John blev også spiller nummer 100 til at score et hattrick i Superligaen – de 100 spillere har tilsammen lavet 149 hattrick.
  3. Kasper Lorentzen scorede sit Superligamål nummer 20
  4. Silkeborg IF hr tabt de seneste fem Superligakampe til FC Nordsjælland – seneste sejr var den 7. november 2010, hvor silkeborgenserne vandt 1-0.
  5. Sejren var en tangering af FC Nordsjællands største sejr i Superligaen. FC Nordsjælland havde to gange før vundet 6-1, og begge gange var det Randers FC der tabte med disse cifre – første gang i 2007 og anden gang i 2009.
  6. Det var 6. gang en spiller fra FC Nordsjælland scorede hattrick – og 9. gang at der blev scoret et hattrick mod Silkeborg IF i Superligaen.


Fredag den 10. august 2012:

OB 2-1 FC Midtjylland

  1. Det var 45. gang at OB vendte 0-1 til en sejr i Superligaen. Sidst det skete var den 2. oktober 2011, hvor de vendte 0-1 til 2-1 sejr over HB Køge.
  2. OB og FC Midtjylland har en gang før mødt hinanden i Superligaen den 10. august, det var i 2008, hvor midtjyderne kunne glædes over en 4-0 sejr.
  3. Havde Superligakampe kun været 45 minutter lange, så havde FC Midtjylland hentet fire sejre, en uafgjort og 13 point i sæsonens fem første kampe - i stedet for syv point de har nu efter en uafgjort og to sejre.
  4. Emil Larsens første træffer for i OB-trøjen var samtidig Superligamål nummer 15.
  5. Sidst Morten Skoubu scorede i to på hinanden følgende Superligarunder, var i 1. og 2. runde af sæsonen 2005/06. Dengang scorede han først to mål i Brøndbys 3-0 sejr over FC Midtjylland og runden efter et mål i Brøndbys 2-0 sejr over Silkeborg IF.
  6. Hans Henrik Andreasen spillede sin Superligakamp nummer 300 (153 kampe for OB og 147 kampe for Esbjerg fB).
 
     
  Stats fra 2. runde | Stats fra 3. runde | Stats fra 4. runde | Historiearkiv  
     
 
 
 
  Søg i historier  
     
 
 
     
 
  Historier om dansk fodbold  
  Ikke set yngre siden 1970  
  Silkeborg IF sætter ny Superligarekord  
  Karantænereglerne er blevet justeret  
  Straffespark nummer 1.000  
  FCKs 11. mesterskab og et par rekorder  
  29 hjemmekampe uden nederlag  
  Søndagskamp nr. 3.000  
  OB bedst fra 11-meters pletten  
  Falk scorede nr. 1.200 for OB  
  Kan FC København udbygge rekorden?  
  Kan Bruninho slå rekorden?  
  Flere historier