Husk mig Ikke oprettet? Klik her  
  AGF   Brøndby IF   FC København   FC Midtjylland   FC Nordsjælland   Hvidovre IF   Lyngby BK   OB   Randers FC   Silkeborg IF   Vejle BK   Viborg FF  
               
Information om cookies   Besøg os på Facebook   Følg os på Twitter   Gå til vores nyhedsfeed  
 
 
 
  Historier  
  Her fĂĄr du pudsige tal og hændelser, mĂĄlscorere, røde kort og, især, skæve vinkler om Superligaen.  
     
  ©danskfodbold.com  
 
Superligaen: Søndag 28. oktober 2012, kl. 22.18
 
  Statistik og skæve vinkler om 14. runde  
  Her følger skæve vinkler og noter fra rundens spillede kampe. Vi holder øje med rekorder, streaks, runde tal og kuriøse begivenheder - og deler dem med fodbold-Danmark her!  
     
  Af Jan Vinberg Eliassen  
 
 
  Mandag den 29. oktober 2012:

AC Horsens 1-0 FC København

  1. Det var Steffen Kielstrups femte scoring i Superligaen, men den første for AC Horsens.
  2. Steffen Kielstrups mål var AC Horsens´10. hjemmebanescoring mod FC København i Superligaen.
  3. Inden aftenens sejr havde AC Horsens ikke vundet en Superligahjemmekamp siden 32. runde i sidste sæson, her vandt de med 3-1 over AGF.
  4. Det var første nederlag til FC København i denne sæson, og ganske som i sidste sæson, så blev AC Horsens det første hold til at slå Løverne. Sidste sæson tabte FC København for første gang i 12. runde, dengang dog med 0-2.
  5. Med uafgjort kunne AC Horsens have tangeret FC Københavns Superligarekord fra 1992 med seks uafgjorte kampe i træk. Men mon ikke de hellere ville have de tre point end en delt Superligarekord?
  6. Det var blot 2. gang at AC Horsens afholdt FC København fra at score på hjemmebanen i Horsens.
  7. Nederlaget var FC Københavns første siden 32. runde i sidste sæson, hvor de tabte med 0-1 på udebane til FC Midtjylland.
  8. Martin Spelmann blev den 8. Horsens-spiller til at opnå 100 Superligakampe for ”Den gule fare”. Allerflest Superligakampe for AC Horsens har AC Horsens Søren Jochumsen, der opnåede 181 kampe for klubben i landets bedste række.
  9. Udvisningen til Mads Agesen var rødt kort nummer 20 til AC Horsens i Superligaen.
  10. Dommer Peter Rasmussen har udvist ni spillere i Superligaen – tre af de ni kort er faldet i 90. minut.
  11. Der er efter 14 runder blevet udvist 12 spillere i denne Superligasæson – hvilket er lidt mere i snit end de foregående tre sæsoner, hvor der er blevet uddelt helholdsvis 24, 24 og 23 røde kort i løbet af sæsonens 33 runder. Det er dog stadig langt efter sæsonen 2000/01, hvor der i løbet af 33 runder blev udvist hele 48 spillere.


Søndag den 28. oktober 2012:

FC Midtjylland 1-1 Brøndby IF

  1. 13 ud af 38 Superligakampe mellem FC Midtjylland og Brøndby IF er sluttet uafgjort, og 1-1 har været resultatet i 11 af de 13 uafgjorte opgør.
  2. FC Midtjylland har fået point i de seneste syv Superligakampe mod Brøndby IF. Sidst Brøndby IF vandt over FC Midtjylland var den 1. august 2010, hvor de blå-gule vandt 1-0 på hjemmebane.
  3. Svenske Petter Andersson scorede sit første Superligamål i sin 10. Superligakamp.
  4. Quincy Antipas´ første Superligamål for Brøndby IF var hans træffer nummer 20 i Superligaen (tre for HB Køge og 16 for SønderjyskE)
  5. Brøndby IF forbedrede den negative klubrekord – de er nu uden sejr i 11 Superligakampe i træk.
  6. Brøndby IF har nu spillet uafgjort i 100 Superligaudekampe.
  7. Både FC Midtjylland og Brøndby IF får altid point når der spilles Superliga den 28. oktober. Begge klubber har nu spillet to gange uafgjort og vundet en kamp på denne dato – og begge klubbers sejr lød på 2-1, Brøndby IF i 2001 med 2-1 over AGF og FC Midtjylland i 2007 med 2-1 over Viborg FF.
  8. Brøndby IF har nu scoret 10 af deres 13 Superligamål i 2. halvleg i denne sæson.
  9. Brøndby IF er stadig Superligaens næstdårligste udehold i denne sæson – kun et hold er dårligere på udebane… FC Midtjylland.


OB 2-4 AGF

  1. AGF har kun en gang før scoret fire mål i en Superligaudekamp mod OB, det var i maj 2001 hvor AGF vandt med 4-0.
  2. 60 gange er OB og AGF tørnet sammen i Superligaen, og kun en gang før har det ene hold vundet 4-2, og her var det hjemmeholdet der vandt – det var den 22. oktober 2003.
  3. Det er over 14 år siden at AGF sidst vandt 4-2 i en Superligaudekamp – det var mod AaB den 19. april 1998, og dengang var det Carsten Hallum der blev dobbelt målscorer.
  4. Michael Silberbauer spillede sin Superligakamp nummer 240 og scorede sit SuperligamĂĄl nummer 40.
  5. Det er anden gang Osama Akharraz scorer to mål i en Superligakamp – og begge kampe har budt på i alt seks scoringer, da Osama Akharraz også scorede to mål i AGF´s 5-1 sejr over Brøndby IF den 13. maj 2012.
  6. Mate Vatsadze blev den anden spiller fra Georgien til at score i Superligaen – den første var hans holdkammerat Davit Devdariani – der for øvrigt blev 25 år i dag, så tillykke til ham!
  7. Emil Larsen scorede sit første Superligamål mod AGF, men Superligamål nummer 17 i karrieren.
  8. AGF har nu vundet fem udekampe i træk i Superligaen – det er en forbedring af klubrekorden.
  9. AGF har de sidste tre gange de har gæstet TRE-FOR Park. Det er første gang de vinder tre Superligaudekampe i træk mod OB.


Esbjerg fB 1-2 SønderjyskE

  1. Lasse Vibe har, i begge sæsonens opgør mellem Esbjerg fB og SønderjyskE, bragt sønderjyderne foran 1-0.
  2. Niels Lodberg spillede sin Superligakamp nummer 225.
  3. Henrik Hansen spillede sin Superligakamp nummer 100 for SønderjyskE.
  4. Jakob Ankersen har nu scoret tre Superligamål i træk for Esbjerg fB, og med fem mål i alt i denne sæson, så han han allerede overgået sin måltotal fra sæsonen 2010/11.
  5. Jess Thorup har tre gange stået i spidsen for Esbjerg fB mod SønderjyskE i Superligaen – alle tre kampe er tabt 1-2.
  6. SønderjyskE har vundet de seneste seks Superligakampe mod Esbjerg fB, og de seneste tre med de samme cifre, 1-2! Sidst Esbjerg fB besejrede SønderjyskE var den 25. oktober 2009, dengang vandt de med 2-0.
  7. For anden gang i denne sæson taber Esbjerg fB 1-2 til SønderjyskE på et mål i 90. minut.
  8. Hele fem af SønderjyskEs 20 Superligamål i denne sæson er scoret i det 90. minut – og havde det ikke været for dette ”det sidste lange minut”, så havde SønderjyskE haft syv point færre.
  9. Eyjólfur Hédinsson har scoret to af sine 12 Superligamål mod Esbjerg fB, begge har været sejrsmål til 2-1.


Lørdag den 27. oktober 2012:

Silkeborg IF 1-2 Randers FC

  1. Det var 40. gang at Silkeborg IF tabte en Superligakamp efter at have ført 1-0.
  2. Randers FC havde 110 gange været bagud 0-1 i en Superligakamp – Det var første gang det lykkedes mod Silkeborg IF, men 14. gang de fik vendt 0-1 til sejr i Superligaen.
  3. Det var første gang Marvin Pourié scorede mod Randers FC i Superligaen, hans total i Superligaen er nu 16 mål.
  4. Ronnie Schwartz har scoret 15 Superligamål – og hans træffer i dag, var også nummer et mod dagens modstandere
  5. Også Pierre Boya scorede for første gang mod Silkeborg IF, hvilket nok var mere logisk i og med, at hans mål i dag var Superligascoring nummer et.
  6. Også Pierre Boya blev den femte spiller fra Cameroun til at score i Superligaen – målet var træffer nummer 35 af en spiller fra Cameroun.
  7. 23 point er Randers FC´s bedste pointhøst i Superligaen efter 14 runder nogensinde.
  8. Keld Bordinggaard tabte sin 20. Superligakamp som træner – og hans hold har nu lukket 80 mål ind (i 33 kampe).
  9. Mads-Kristoffer Kristoffersen har dømt Silkeborg IF tre gange i Superligaen, alle tre kampe er tabt og det med en samlet målscore på 2-7.
  10. Silkeborg IF ligger stadig – sammen med Brøndby IF, FC Midtjylland og SønderjyskE – sidst når det drejer sig om clean sheets i denne sæson. Blot en enkelt gang har de holdt nullet i denne Superligasæson.


Fredag den 26. oktober 2012:

FC Nordsjælland 1-0 AaB

  1. FC Nordsjælland har kun vundet to ud af 12 Superligahjemmekampe mod AaB – men der er ved at være styr på AaB, for de to sejre er hentet i AaB’ s to seneste besøg i Farum.
  2. Jores Okores mĂĄl til 1-0 var #sldk mĂĄl nummer 12.000 - tillykke til Okore og @FCNordsjaelland #fodbold
  3. Jores Okore har godt nok kun scoret tre Superligamål i karrierens første 49 kampe, men nu har har også prøvet at score i to Superligakampe i træk.
  4. FC Nordsjælland er i gang med klubbens bedste serie på hjemmebanen i Farum, idet det ikke er blevet til nederlag i de seneste 14 Superliga-hjemmekampe (10 sejre og 4 uafgjorte). Dermed har ingen klub endnu besejret FC Nordsjælland på det nye kunststofunderlag på Farum Park.
  5. De sidste to gange AaB har spillet en Superligakamp på udebane har de vundet - det skete ikke idag, hvor de tabte deres 9. Superligakamp til FC Nordsjælland.
  6. AaB, FC Nordsjælland og FC København havde inden runden Superligaens bedste forsvar – alle tre hold havde kun lukket tre mål ind. Men med FC Nordsjællands 1-0 sejr over AaB, så er det kun kun FC Nordsjælland og FC København der kun har lukket 13 mål ind – og FC København mangler stadig deres kamp mod AC Horsens.

 
     
  Stats fra 11. runde | Stats fra 12. runde | Stats fra 13. runde | Historiearkiv  
     
 
 
 
  Søg i historier  
     
 
 
     
 
  Historier om dansk fodbold  
  Ikke set yngre siden 1970  
  Silkeborg IF sætter ny Superligarekord  
  Karantænereglerne er blevet justeret  
  Straffespark nummer 1.000  
  FCKs 11. mesterskab og et par rekorder  
  29 hjemmekampe uden nederlag  
  Søndagskamp nr. 3.000  
  OB bedst fra 11-meters pletten  
  Falk scorede nr. 1.200 for OB  
  Kan FC København udbygge rekorden?  
  Kan Bruninho slĂĄ rekorden?  
  Flere historier