Husk mig Ikke oprettet? Klik her  
  AGF   Brøndby IF   FC København   FC Midtjylland   FC Nordsjælland   Hvidovre IF   Lyngby BK   OB   Randers FC   Silkeborg IF   Vejle BK   Viborg FF  
               
Information om cookies   Besøg os på Facebook   Følg os på Twitter   Gå til vores nyhedsfeed  
 
 
 
  Historier  
  Her fĂĄr du pudsige tal og hændelser, mĂĄlscorere, røde kort og, især, skæve vinkler om Superligaen.  
     
  ©danskfodbold.com  
 
Superligaen: Mandag 17. september 2012, kl. 20.53
 
  Statistik og skæve vinkler om 9. runde  
  Her følger skæve vinkler og noter fra rundens spillede kampe. Vi holder øje med rekorder, streaks, runde tal og kuriøse begivenheder - og deler dem med fodbold-Danmark her!  
     
  Af Jan Vinberg Eliassen  
 
 
  Mandag den 17. september 2012:

AGF 3-2 FC Midtjylland

  1. Da Aron JĂłhannsson bragte AGF foran 1-0 scorede han det 100. islandske mĂĄl i Superligaen.
  2. MĂĄlet til 1-1 var Danny Olsens SuperligamĂĄl nummer 40.
  3. AGF er det 5. hold der runder 650 Superligakampe – Brøndby IF og AaB har begge spillet 716 Superligakampe, OB 669 Superligakampe og FC København er noteret for 666 kampe i Superligaen.
  4. Davit Devdariani scorede sit 5. Superligamål, alle er scoret for AGF og de fem mål er fordelt på fem forskellige kampe, der alle blev vundet af GF´erne.
  5. Aron Jóhannssons ni Superligamål efter ni runder, er kun overgået af Miklos Molnar i 1996/97 og Søren Frederiksen i 1998/99 – begge de herrer havde nettet 10 gange efter nu runders Superligabold.
  6. Det var 20. gang at AGF var med i en Superligakamp, hvor hjemmeholdet vandt 3-2. Otte gange har de som udehold tabt 2-3, og 12 gange har de som hjemmhold vundet 3-2. Sidst det skete ligger dog en del år tilbage i tiden, da det var den 13. april 2003, hvor de – blandt andet takket være en scoring af Morten ´Duncan´ Rasmussen – vandt med 3-2 over… FC Midtjylland.
  7. Jonas Lössl spillede sin Superligakamp nummer 75 – alle er spillet for FC Midtjylland.
  8. Det var 10. gang AGF vandt en Superligahjemmekamp over FC Midtjylland.
  9. Claus Bo Larsen har fire gange dømt AGF mod FC Midtjylland, to gange i Herning og to gange i Aarhus, og i alle fire opgør er sejren gået til hjemmeholdet.


søndag den 16. september 2012:

Brøndby IF 2-2 AC Horsens

  1. Det var 89. gang at Brøndby IF fik tilkendt et straffespark i Superligaen. Mike Jensen fik for første gang chancen fra 11-meters pletten i Superligaen, og sikrede med sin scoring, at Brøndby IF har scoret på 69 af de 89 forsøg.
  2. Målet var Mike Jensens første scoring i denne Superligasæeon, og han har nu scoret minimum en gang i fem af hans otte sæsoner hos Brøndby IF.
  3. Straffesparket til AC Horsens var nummer 25 til ”Den gule fare” i Superligaen. De har scoret på 18 af dem, og to gange har Martin Spelmann været skarpretteren.
  4. Med fire scoringer mod Brøndby IF i Superligaen ligger Martin Spelmann på en delt 25. plads over spillere med flest mål scoret imod Brøndby IF. Spelmanns fire scoringer er for øvrigt faldet i de fire seneste opgør mod Brøndby IF.
  5. Det var første gang i denne sæson, at AC Horsens lukkede et (og to) mål ind i en udekamp i Superligaen.
  6. Med fire uafgjorte Superligakampe i træk tangerede Brøndby IF deres egen klubrekord – Superligarekorden tilhører FC København med seks uafgjorte Superligakampe i træk.
  7. Det var første gang (i 44 forsøg), at AC Horsens fik point efter at have været bagud 0-2 i en Superligakamp.
  8. Brøndby IF havde 233 gange været foran 2-0 i en Superligakamp – og det var 14 gang at de blågule smed denne føring (13 uafgjorte og et nederlag).
  9. Brøndby IF har stadig ikke besejret AC Horsens siden de vandt med 4-3 den 3. november 2008.


AaB 4-0 Randers FC

  1. 20 point efter ni runder er AaB´s næstbedste udlæg i Superligaen. AaB´s højeste pointtotal efter ni runder var i 1998/99-sæsonen, hvor de havde 21 point.
  2. AaB har nu vundet fem sejre i træk i Superligaen - det er første gang siden november 2008-marts 2009 at det sker.
  3. AaB tangerede Superligarekorden ved at have scoret minimum tre mål i fem Superligakampe i træk - også FC København har præsteret dette.
  4. Kent Nielsen vandt sin Superligakamp nummer 75 som træner - og har for øvrigt fået point mod Randers FC de seneste 12 gange han har været oppe imod dem som Superligatræner.
  5. Jeppe Curth scorede for anden Superligakamp i træk, det er første gang siden maj 2008 at det sker.
  6. Jeppe Curth har nu scoret 50 Superligamål, alle for AaB, og dermed har han nu scoret lige så mange mål i AaB-trøjen som Erik Bo Andersen.
  7. 10.107 tilskuere er ny tilskuerrekord til en Superligakamp i Aalborg mellem AaB og Randers FC. Tilskuertallet er også det højeste til en Superligakamp i Aalborg siden den 25. maj 2011, hvor 11.725 så AaB tabe 1-2 til SønderjyskE.
  8. Det var første gang siden den 20. marts 2011, at Randers FC ikke scorede i en udekamp i Superligaen. Dengang spillede de 0-0 mod AC Horsens.
  9. AaB har nu spillet fire Superligakampe pĂĄ datoen den 16. september - alle fire kampe er vundet.
  10. I og med at AaB holdt nullet for fjerde Superligakamp i træk, så har de tangeret deres egen klubrekord fra senest august 2009 og tidligere maj-juli 1998.
  11. Thomas Augustinussen spillede sin Superligakamp nr. 275. Han blev den 43. spiller i Superligaen til at runde dette jubilæum og den 4. AaB-spiller efter Jimmy Nielsen, Henrik Rasmussen og Torben Boye.


Lørdag den 15. september 2012:

FC København 2-1 FC Nordsjælland

  1. FC København er stadig det eneste udesejrede mandskab i Superligaen.
  2. FC København har nu scoret i de seneste 10 Superligahjemmekampe - og har fået point i de seneste 15. Superligahjemmekampe.
  3. FC Nordsjælland forbedrede klubrekorden ved at score i deres 9. Superligaudekamp i træk.
  4. Andreas Laudrup spillede sin Superligakamp nummer 75 og Kasper Lorentzen spillede sin Superligakamp nummer 175.
  5. Med 12 selvmål har FC København nu indhentet Brøndby IF på listen over antal selvmål i Superligaen – de er dog stadig langt efter Silkeborg IF og deres 24 Superligaselvmål.
  6. FC Københavns 21 mål i denne Superligasæson er fordelt på 4 i 1. halvleg og 17 i 2. halvleg.
  7. Igor Vetokele er den blot 2. belgiske spiller i Superligaen - og med hans scoring er den belgiske måltotal nu oppe på tre mål, for tilbage i 1992/93 scorede belgiske Hans Christiaens to Superligamål for Brøndby IF.
  8. Igor Vetokele blev spiller nummer 118 der scorede i sin Superligadebut - og den 11. FCK-spiller til at score i sin Superligadebut. Sidste FCK-spiller der scorede i sin Superligadebut var Zdenek Pospech, da han i marts 2008 bragte FC København foran 2-0 i deres 4-1 sejr over Lyngby BK.
  9. FC København har fire gange i denne sæson været bagud 0-1, men københavnerne har på trods af det, alligevel hentet ti point i disse fire Superligakampe.
  10. FC Nordsjælland havde seks gange i denne Superligasæson scoret kampens første mål - men det var første gang de endte i taberens rolle.
  11. Tre gange har FC København spillet en Superligahjemmekamp den 15. september - alle tre kampe er vundet.


SønderjyskE 0-2 Silkeborg IF

  1. I december 2011 til marts 2012 tabte SønderjyskE også fire Superligakampe i træk - også dengang var Silkeborg IF det fjerde hold i rækken der slog sønderjyderne. Ganske som denne gang var det også på Haderslev Fodboldstasion - og ligeledes med to overskydende mål, dog vandt Silkeborg IF med 4-2 den 18. marts 2012.
  2. Det er første gang siden 2005, at SønderjyskE taber fire Superligahjemmekampe i træk.
  3. Sejren var Silkeborg IF´s første siden de i første runde vandt med 3-2 på udebane over Esbjerg fB.
  4. Silkeborg IF har nu fået point i de seneste syv Superligakampe mod SønderjyskE - og det i form af fem sejre og to uafgjorte.
  5. Tre af Marvin Pouriés 14 Superligamål er scoret mod SønderjyskE.
  6. Med sit første Superligamål blev Bjarni Vidarsson den 18. islænding til at score i Superligaen.
  7. Silkeborg IF fortsætter med at forbedre klubrekorden - de har nu scoret i de seneste 18 Superligaudekampe. Sidst de ikke scorede i en udekamp i Superligaen, var den 21. august 2011, hvor de tabte 0-3 til HB Køge på SEAS-NVE Park i Herfølge.


Fredag den 14. september 2012:

Esbjerg fB 3-0 OB

  1. Det var første gang Esbjerg fB vandt en Superligakamp i denne sæson - og da Esbjerg fB i sidste sæson spillede i 1. division - så var det esbjergensernes første sejr i Superligaen siden den 25. maj 2011, hvor AC Horsens blev slået 2-1.
  2. Martin Braithwaite spillede sine første 32 Superligakampe uden at komme på scoringstavlen. For to runder siden kom så det første mål - og i sin Superligakamp nummer 35 scorede han så for første gang to mål i en og samme Superligakamp.
  3. Ikke siden den 29. juli 2006 havde Esbjerg fB besejret OB. Dengang vandt Esbjerg fB 2-0 pĂĄ to scoringer af Martin Vingaard.
  4. Esbjerg fB har nu vundet 80 hjemmekampe i Superligaen.
  5. Troels Bech har tabt nu 40 Superligakampe som træner for OB.
  6. Som træner har Troels Bech stået overfor Esbjerg fB 17 gange - og hans tropper har ikke besejret Esbjerg fB siden den 22. september 2004, hvor han som OB-træner var med til at vinde 4-2 over esbjergenserne.
  7. Det var 90. gang at Esbjerg fB holdt nullet i en Superligakamp.
  8. Først i 3. forsøg lykkedes det for Esbjerg fB at vinde en Superligakamp på datoen 14. september. To gange havde esbjergenserne tabt på denne dato, og tilbage i 2003 var det endda til OB de tabte (0-2) .
 
     
  Stats fra 6. runde | Stats fra 7. runde | Stats fra 8. runde | Historiearkiv  
     
 
 
 
  Søg i historier  
     
 
 
     
 
  Historier om dansk fodbold  
  Ikke set yngre siden 1970  
  Silkeborg IF sætter ny Superligarekord  
  Karantænereglerne er blevet justeret  
  Straffespark nummer 1.000  
  FCKs 11. mesterskab og et par rekorder  
  29 hjemmekampe uden nederlag  
  Søndagskamp nr. 3.000  
  OB bedst fra 11-meters pletten  
  Falk scorede nr. 1.200 for OB  
  Kan FC København udbygge rekorden?  
  Kan Bruninho slĂĄ rekorden?  
  Flere historier